-
1 kategori
substantiv1. kategori, klasse -
2 kategori
substantiv1. kategori, klasseSærlige udtryk: -
3 undan
adverbium1. bruges sammen med verber der betyder undslippe/klare sig/holde sig væk fra nogen/nogetTrække sig tilbage fra (ud) af noget, holde sig væk
Du skal ikke tro, at du undslipper
2. væk, af vejen, til sideHåll undan för den där stora bussen!
Hold til siden for den store bus!
Lægge til side, spare op
S. skaffede alle sine våben af vejen
Lidt efter lidt, efterhånden
-
4 undan
I adverbium1. bruges sammen med verber der betyder undslippe/klare sig/holde sig væk fra nogen/nogetTrække sig tilbage fra (ud) af noget, holde sig vækDu skal ikke tro, at du undslipper2. væk, af vejen, til sideHåll undan för den där stora bussen!
Hold til siden for den store bus!Lægge til side, spare opS. skaffede alle sine våben af vejenSærlige udtryk:Lidt efter lidt, efterhåndenII præposition1. bort/væk fra (ikke så almindeligt)Særlige udtryk: -
5 как
konj. fra, adv. hvor, adv. hvordan, adv. hvorledes, konj. ligesom, konj. siden, adv. sikket, konj. som* * *adv1 hvordan, hvorledesкак Вы поживаете? hvordan har De det? hvordan lever De? hvordan går det?как сказать по-русски? hvad hedder det på russisk? hvordan ell. hvad siger man på russisk?вот как! nå sådan! ja så!2 hvor;как долго? hvor længe?3 (udbrud) hvor, sikke, som, så; hvordan, hvorledes;как давно! hvor er det længe siden!как здесь хорошо! sikke ell. så rart her er! som her er rart!как я рад! hvor er jeg glad!4 (sammenligning) som; end;как говорят som man siger;как например som f eksбольше некому, как тебе jeg ikke andre end dig ( f eks at sige det til)он такой же, как раньше han er den samme som før5 om visse tidsforhold f eksкак вспомнишь, страшно становится når jeg kommer til at tænke på det, bliver jeg ilde til modeне успел...,как...nåede ikke..., før(end)...6 fremhæver det der pludselig skerона как кричит! pludselig gav hun et (vældigt) skrig fra sig!7 en række faste forb f eksа как же! ja, hvad ellers?как бы не я боюсь, как бы он не стал ругаться jeg er bange for at han begynder at skælde udкак бы не так det bliver der ikke noget af, den går ikkeкак бы то ни было hvad der end sker ell. måtte ske, under alle omstændighederкак быть? hvad nu?как вдруг (da der) pludselig ell. lige med etкак ни прошу, не идёт ligemeget hvor mange gange jeg beder ham, så kommer han ikkeкак ни говори, она права du kan sige hvad du vil, men hun har nu retпиши как можно чаще skriv så ofte som muligt, så tit du kanкак нельзя лучше bedst muligt, så godt som overhovedet muligtкак раз: 1) как раз в мой день рождения lige netop på min fødselsdag 2) костюм мне как раз habitten passer mig lige nøjagtigtкак так? hvad skal det sige?как...,так и... såvel...som, både...ogкак только aldrig ell. lige så snart. -
6 de
pronomen1. deDe bara sitter där och ser så heliga ut, men jag är trött på dem och alla deras idéer
De bare sidder der og ser så hellige ud, men jeg er træt af dem og alle deres idéer
De fag, jeg bedst kan li', er tysk og fransk
-
7 stoltsera
verbum1. prale (med), blære sig, vise sigOsympatiska Majlis, hon stoltserar alltid med sina språkkunskaper - hon talar bäst engelska av alla, hon talar flytande franska, hon är suverän på portugisiska osv.
M. er usympatisk, hun praler altid med sine sproglige færdigheder - hun taler bedst engelsk af alle, hun taler flydende fransk, hun er fantastisk til portugisisk osv.
-
8 stämma
I substantiv1. stemme, røstJag har svårt för att höra vad Cecilia säjer (säger), hon talar alltid med mycket svag stämma
Jeg har svært ved at høre hvad C. siger, hun taler altid med meget lav stemme
3. stævne, møde i besluttende forsamling, årsmøde i politisk parti/forening m.m.andrastämma; förstastämma; pianostämma
andenstemme; førstestemme; klaverstemme
bolagsstämma; centerstämma; riksdagsstämma
II verbumgeneralforsamling (i virksomhedsstyrelse); årsmøde i centerpartiet; landsmøde (i rigsdagen)
3. stemme, være rigtig/sandHur tycker du att det här stämmer? - Det stämmer bra!
Hvordan synes du, at det her stemmer? - Det stemmer udmærket!
4. sigte, sagsøge (jura, lov og ret m.m.)5. opstemme, stoppe noget der kommer meget af (fx vand eller blod)Bedre at opstemme bækken end åen, det er bedst at stoppe noget i tide, kvæle det i fødslen
Det stämmer bra det!, Just det!
Det stemmer!, Lige præcis!
-
9 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?
2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokolade
Vad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?
Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!
4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løb
-
10 årstid
substantiv1. årstidVilken årstid gillar du mest - vintern, våren, sommaren eller hösten?
Hvilken årstid kan du bedst li' - vinter, forår, sommer eller efterår?
Det er ikke alle lande, der har vores fire årstider
-
11 de
pronomen1. deDe (dom) bara sitter där och ser så heliga ut, men jag är trött på dem (dom) och alla deras idéer
De bare sidder der og ser så hellige ud, men jeg er træt af dem og alle deres idéerDe fag, jeg bedst kan li', er tysk og fransk -
12 stoltsera
verbum1. prale (med), blære sig, vise sigOsympatiska Majlis, hon stoltserar alltid med sina språkkunskaper - hon talar bäst engelska av alla, hon talar flytande franska, hon är suverän på portugisiska osv.
M. er usympatisk, hun praler altid med sine sproglige færdigheder - hun taler bedst engelsk af alle, hun taler flydende fransk, hun er fantastisk til portugisisk osv. -
13 stämma
I substantiv1. stemme, røstJag har svårt för att höra vad Cecilia säjer (säger), hon talar alltid med mycket svag stämma
Jeg har svært ved at høre hvad C. siger, hun taler altid med meget lav stemme2. stemmeleje (musik, sang m.m.)3. stævne, møde i besluttende forsamling, årsmøde i politisk parti/forening m.m.Sammensatte udtryk:andrastämma; förstastämma; pianostämma
andenstemme; førstestemme; klaverstemmebolagsstämma; centerstämma; riksdagsstämma
generalforsamling (i virksomhedsstyrelse); årsmøde i centerpartiet; landsmøde (i rigsdagen)II verbum1. stemme (instrument) (musik, sang m.m.)3. stemme, være rigtig/sandHur tycker du att det här stämmer? - Det stämmer bra!
Hvordan synes du, at det her stemmer? - Det stemmer udmærket!4. sigte, sagsøge (jura, lov og ret m.m.)5. opstemme, stoppe noget der kommer meget af (fx vand eller blod)Særlige udtryk:Bedre at opstemme bækken end åen, det er bedst at stoppe noget i tide, kvæle det i fødslenDet stämmer bra det!, Just det!
Det stemmer!, Lige præcis! -
14 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokoladeVad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løbSærlige udtryk: -
15 årstid
substantiv1. årstidVilken årstid gillar du mest - vintern, våren, sommaren eller hösten?
Hvilken årstid kan du bedst li´ - vinter, forår, sommer eller efterår?Det er ikke alle lande, der har vores fire årstider
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Schuh — 1. Â nâe Schage schpîrd em de Êlsternûgen. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 815b. Wer enge Schuhe trägt, fühlt die Hühneraugen. 2. Âbezuolt Schage kerzele gärn. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 867. 3. Allerley Schuhe kan man nicht an einen Fuss… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gleich — 1. Ale wenig wir einander gleich sehen vnder augen, so wenig auch im sinn. – Henisch, 1654, 46. 2. Dat is so lik as de Weg na Bremen. 3. Du siehst ihm gleich wie der Apostel Paulus dem Kehrusbub. – Kirchhofer, 336. 4. Ein jeder ist gleich, wie er … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ole Bjur — Personal information Full name Ole Bjur Date of birth September 13, 1968 (1968 09 … Wikipedia
Topf — 1. A kuscherer Topp ün a kuscherer Löffel is kuscher, (Jüd. deutsch. Warschau.) Kuscher heisst, was nach den jüdischen Speisegesetzen erlaubt ist. Wenn man regelmässig verfährt, so ist alles in Ordnung. 2. Alles ist, wie man einen in den Topf… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Spiel — 1. A grundehrlichs Spiel, sägt der Hämmerle von Aalen. (Aalen.) 2. Am Ende des Spiels wartet der Teufel. Engl.: Gaming has the devil at the bottom. 3. Am Spiel erkennt man, was in einem steckt. – Petri, II, 14. 4. An ein schön Spiel denkt man… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Lachen — 1. Al lachen zegt den Zot de Woarheid. (Franz. Flandern.) – Firmenich, III, 698, 21. Im Lachen, lachend, sagt der Narr die Wahrheit. 2. Am Lachen und Blarren erkennt man die Narren. Ueber das Lachen und dessen verschiedenen Charakter nach… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Trauen — 1. Aus Trauen wird leicht Trauern. – Körte, 6031; Simrock, 10431. Engl.: If you trust before you try, you may repent before you die. (Gaal, 1554.) It.: Chi troppo si fida, spesso grida. (Gaal, 1552.) 2. Bald getraut of (oft) lang geraut (gereut)… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Differences between Norwegian Bokmål and Standard Danish — Danish and Norwegian Bokmål (the most common standard form of written Norwegian) are very similar languages, but differences between them do exist. The languages are mutually intelligible, with the primary differences being in pronunciation and… … Wikipedia
Danish grammar — This article is part of the series on: Danish language Use: Alphabet Phonology Grammar Other topics … Wikipedia
Jean-Jacques Rousseau — (28. juni 1712 2. juli 1778), fransk filosof fra oplysningstiden. Han blev født i Geneve, Schweiz. Han flygtede tidligt hjemmefra og ernærede sig en tid som gravør, musiker og komponist. Hos madame de Warens fandt han for en tid et frirum, som… … Danske encyklopædi
